Vi vender kort tilbage med en specialudgave om ”Snemanden”. Steen har bl.a. travlt med sin grønlandske eventyr, men Tony er vendt forbi det adelige jomfrukloster i Odense hvor H.C. Andersen Centret har til huse, og dér har han mødt ph.d.-stipendiat Christian Schmidt Alenkjær til en snak om tilblivelsesprocesser og kreativitet hos Andersen. Og Tony lærer også at man ikke bare kan hoppe hen over naturbeskrivelser, for nogle gange er det dem der bærer kimen til hele historien.
De to værter tager en sidste dans med Andersen, og denne gang er der smæk for skillingen, for afsnittet handler om hele to historier, nemlig kortprosateksterne ”Prinsessen på Ærten” og ”Den lille pige med svovlstikkerne”. De er fra forskellige perioder i forfatterskabet, men rummer begge den andersenske tvetydighed. Faktisk lykkes det Steen og Tony at komme med adskillige fortolkninger af ”Prinsessen på Ærten” som bl.a. kunne være en politisk satire eller en karnevalesk fortælling. Til sidst byder værterne Andersen farvel og gør reklame for deres nye podcast med det fantasifulde navn ”Ind i sjælen, ud i verden 2”…
Ind i sjælen - ud i verden
22: Prinsessen på ærten (og Den lille pige med svovlstikkerne)
Vi lever ikke kun i ét nu, men er omgivet af og bærer på historier. Men hvordan forholder vi os til vores fortid? Og hvem husker os når vi er borte? Lyt med når vi kigger på H.C. Andersens fortælling ”Det Gamle Hus” der bl.a. handler om alderdom og død, men også er en dannelseshistorie om hvordan vi kan bruge fortiden, både som unge og ældre. Tony må citere Søren Ulrik Thomsen, og Steen mindes sin mormor og morfar i Holbæk. Og vi ender med at reflektere over selve fortidens død, men inden da når vi også bruge tid på én af Andersens interessante bifigurer, nemlig en rasende, fortvivlet og ikke mindst hysterisk tinsoldat.
Denne gang griber vi fat i almueforfatteren H. C. Andersen, der ikke skriver eventyr med overnaturlige væsner, men derimod kras socialrealisme. I “Hun duede ikke” står den på snaps, Forsyn og tilværelsens uretfærdighed. Så er I advarede…
Sorg er kærlighed, som man ikke kan komme af med. Og det er netop sorgens anatomi, som Andersen undersøger i denne historie. Vi kommer også forbi bl.a. teodice-problemet, og vi bemærker en mulig gåde i eventyret, som Jakob Bøggild også har pointeret i sin bog “Svævende stasis”. Vi beklager på forhånd, at lyden desværre bærer præg af en sløj netforbindelse, og vi håber, at vi næste gang kan mødes ansigt til ansigt igen.
Narcissistisk, indbildsk, fortørnet og dybt, dybt misundelig. Sådan er hovedpersonen i Andersens historie om skarnbassen der drager på en parodisk dannelsesrejse. Han oplever at han ikke er herre i sit eget liv, men bliver måske alligevel slet ikke klogere på rejsen – og finder blot på andre historier der passer bedre til selvopfattelsen. Måske er det også ok at nå frem til en livsløgn og et selvbedrag hvis bare det gør os lykkelige eller i stand til at forlige os med tilværelsen? Solen skinner i hvert fald til sidst på den meget menneskelige skarnbasse.
Kan man skrive et eventyr om infrastruktur og menneskets påvirkning af miljøet allerede i 1871? H. C. Andersen kan – og i eventyret om ”Den Store Søslange” bruger han nedsænkningen af telegraftovet mellem Europa og America som bagtæppe for en historie, som både er teknologibegejstret og økokritisk. Lyt med, når vi og Andersen træder over tærsklen og ind til den moderne, globale verden, der har skabt mange af de klimaproblemer, vi står overfor.
Vil man virkelig gerne have Klods-Hans som konge? Det spørgsmål stiller vi os selv i dette afsnit, hvor Steen hylder innovationen, kreativiteten og det ukonventionelle, mens Tony er temmelig kritisk over for kaospiloten Klods-Hans. Og måske handler eventyret i virkeligheden mest om prinsessen?
Det handler om en ikonisk figur, og det handler om at lave en podcast på trods af nedlukning. Denne gang mødes vi i det virtuelle rum og diskuterer ”Den lille Havfrue”. Det går lidt ud over lyden, men til gengæld er humøret højt og eventyret godt. Vi taler om kærlighed og død, om sjæl og begær, om havfolk og luftånder, og om hvorfor det er de kvindelige figurer i Andersens univers, der er de mest interessante. Og så prøver vi at få greb om den sære og moraliserende slutning.
Hvordan lyder en revolution? Måske indledes den med fløjter og stormklokker? I ”Alt på sin rette plads!” leverer H. C. Andersen en benhård historisk analyse, der måske er tænkt som en advarsel til sin samtid i efter revolutionsårene i midten af 1800-tallet. Der er kapitalisme og klassekamp, og Andersen nærmer sig Karl Marx, men skræmmes måske af sin egen fantasi og afblæser revolution så hurtigt, at han slet ikke når at få sat et punktum.
